St Karlsmindevej 95
Lynæs
3390 Hundested
2. august kl. 10:00 - 15:00
Enestående fristed ved de ikoniske skrænter mellem Lynæs og Sølager
Et sommerhus, hvor natur, arkitektur og livskvalitet mødes
Der er sommerhuse, man glæder sig til at besøge. Og så er der de ganske særlige steder, hvor man allerede på hjemturen begynder at planlægge næste ophold. St. Karlsmindevej 95 hører til den sidste kategori.
Selvom adressen er St. Karlsmindevej, ankommer I ad den rolige og lukkede Horsebakken, hvor privatlivet og den fredelige atmosfære straks mærkes. Her, omgivet af smuk natur og blot en kort gåtur fra de spektakulære skrænter ud mod Kattegat, ligger dette arkitekttegnede EBK-sommerhus fra 2020 – en sjældent vellykket kombination af moderne komfort, gennemtænkt arkitektur og en beliggenhed, som mange leder efter, men kun de færreste finder.
Fra første øjeblik opleves huset lyst, åbent og harmonisk. De markante vinduespartier og loftet til kip giver en imponerende rumfornemmelse, hvor dagslyset får lov til at vandre frit gennem boligen, mens naturen udenfor bliver en naturlig del af indretningen.
Skabt til samvær – med plads til hele familien
Husets hjerte er det store køkken-alrum og opholdsstuen, hvor madlavning, samtaler og afslapning smelter sammen i ét stort leverum. Her er plads til de lange middage omkring spisebordet, rolige morgener med udsigt til haven og hyggelige aftener, hvor terrassedørene står åbne, og sommeren flytter indenfor.
Planløsningen er både funktionel og usædvanligt familievenlig. Tre gode værelser suppleres af en hyggelig alkove, så hovedhuset rummer hele otte sovepladser. Samtidig er komforten helt i top med to flotte badeværelser og to toiletter, hvilket gør en mærkbar forskel, når flere generationer eller gode venner holder ferie sammen. Her er plads til at være mange – uden at gå på kompromis med hverken komfort eller privatliv.
Mere end et sommerhus
Til ejendommen hører desuden en stor garagebygning på hele 49 m² med eget badeværelse (det ene af de tre) samt et stort disponibelt rum på førstesalen. Det åbner for et væld af anvendelsesmuligheder, hvad enten drømmen er værksted, atelier, hobbyrum, teenageafdeling eller andet krestivt. Netop den fleksibilitet er noget, man sjældent finder i nyere sommerhuse.
En grund med ro, privatliv og natur helt tæt på
Den store naturgrund er anlagt med respekt for omgivelserne og fremstår som en smuk "vild med vilje"-have, hvor høje græsser, vilde blomster og frodig beplantning skaber en afslappet stemning og et rigt dyreliv. De store træterrasser følger huset hele vejen rundt og giver mulighed for at finde både morgensol, aftensol og læ, uanset tidspunkt på dagen.
Her er ingen fornemmelse af tæt bebyggelse. Kun følelsen af fred, fuglesang og den særlige ro, som gør området ved St. Karlsminde så eftertragtet.
Lynæs – et af Nordsjællands mest attraktive sommerhusområder
Beliggenheden er ganske enkelt svær at overgå. Få minutters gang fra huset ligger de imponerende skrænter med panoramaudsigt over Kattegat, små stier gennem det kuperede landskab og adgang til stranden, hvor havet kan nydes året rundt.
Samtidig befinder I jer blot få minutter fra Lynæs Havn, som gennem de senere år har udviklet sig til et af Sjællands mest attraktive kystmiljøer. Her mødes den autentiske havnestemning med moderne livsstil, hyggelige caféer, restauranter, surfcenter, små specialbutikker og et levende fællesskab, som tiltrækker både fastboende og sommergæster. Uanset om dagen skal bruges på paddleboard, windsurfing, en middag ved havnen eller en is i solen, er det hele lige inden for rækkevidde.
Kun få minutters kørsel væk venter også Hundested Havn med kunsthåndværkere, røgeri, restauranter, bryghus og den maritime atmosfære, som gør området til noget ganske særligt året rundt.
Et fristed, der skal opleves
St. Karlsmindevej 95 er langt mere end endnu et moderne sommerhus. Det er et gennemført fristed, hvor arkitektur, natur og beliggenhed går op i en højere enhed. Et sted, hvor kvaliteten mærkes i hverdagen, hvor familien kan samles gennem generationer, og hvor nærheden til Lynæs, havet og den omkringliggende natur skaber rammerne om et sommerhusliv, som de fleste kun drømmer om.
Her får I ikke blot nøglerne til et sommerhus – I får nøglerne til en livsstil.
BESTIL FREMVISNING

-
Thomas Benzon
- Indehaver & Ejendomsmægler MDE
- T: 4796 1100 For spørgsmål til ejendomme og fremvisninger brug dette nummer
- M: 2890 2877
- tb@emgl.dk