Topvej 11
3360 Liseleje

Åbent hus med tilmelding
3. maj kl. 10:00 - 15:00
Tilmeld åbent hus

Nybygget sommerhusperle ved vandet – eksklusiv arkitektur og enestående beliggenhed i hjertet af Liseleje
Tilhørende privat strandstykke 100 meter fra ejendommen

Nybygget sommerhus fra 2025 – blot 100 m meter fra stranden

På den eftertragtede Topvej i Liseleje, blot få skridt fra stranden, finder man dette enestående nybyggede sommerhus fra 2025. Med sine 92 veldisponerede kvadratmeter byder huset på en moderne, stilfuld og imødekommende ramme for sommerlivet. Allerede ved ankomsten fornemmer man, at her er tale om noget ganske særligt: et sommerhus der forener gennemført arkitektur, gennemtænkt funktionalitet og en beliggenhed, der sjældent udbydes.

Huset åbner sig med et lyst og indbydende vindfang, hvorfra man træder videre ind i en rummelig entré med plads til sko og overtøj. Herfra ledes man ind i boligens hjerte – det store køkken-alrum og opholdsstue i ét, hvor de store New Yorker-inspirerede vinduespartier tilfører lys, stil og kant. Køkkenet fremstår moderne og indbydende og ligger i åben forbindelse med spisestuen og opholdsstuen, der tilsammen skaber et varmt og socialt samlingspunkt med plads til både de lange middage og de afslappede familiestunder. En hyggelig alkove giver rummet ekstra karakter, mens flere udgange til terrasserne omkring huset gør det let at lade inde og ude smelte sammen.

I den ene afdeling af huset finder man et stort soveværelse og et lækkert badeværelse med brus og vaskemaskine. I den anden afdeling ligger yderligere to gode soveværelser samt et gæstetoilet med direkte adgang til en skøn udebruser, der indbyder til sommerlige bad under åben himmel. Overalt opleves en velafbalanceret blanding af funktionalitet og æstetik, hvor hvert eneste rum fremstår lyst, indbydende og velproportioneret.

På grunden ligger også et stort udhus, som i dag er indrettet som anneks. Med sit eget overdækkede terrasseareal, et rummeligt opholdsrum med plads til spisebord og sofa, et separat værelse med seng samt et disponibelt rum til opbevaring, giver annekset en ekstra dimension og fleksibilitet – perfekt til gæster, teenageafdeling eller som kreativt frirum.

Grunden er ugeneret, indrammet af hæk og hegn og anlagt med fokus på enkelhed og nem vedligeholdelse. Den fremstår som en smuk og privat ramme, der let kan tilpasses, hvis man ønsker en mere frodig have eller en vildere beplantning. Flere terrasser rundt om huset giver mulighed for at følge solen hele dagen, og de overdækkede arealer sikrer, at man kan nyde udelivet i al slags vejr.

Det særlige ved Topvej er ikke blot huset, men i høj grad beliggenheden. Den lille, lukkede vej fører direkte ned til en trappe, hvorfra man kan slå sig ned på bænkene og nyde et betagende panorama over Kattegat, før man tager turen ned til stranden for en frisk dukkert. En sådan placering er ganske enkelt sjælden – og gør dette sommerhus til noget ud over det sædvanlige. Det tilhørende private strandstykke kun 100 meter fra ejendommen, er en del af medlemsskabet til trappelauget, som giver direkte adgang til skøn sandstrand.

Området omkring Liseleje er kendt for sin unikke stemning, hvor sommerlivet leves i fuldt flor. Byen byder på små butikker, strandcafeer og Badehotel, og stranden regnes blandt landets bedste. Havtyren, en af Danmarks mest populære naturlegepladser, ligger klos op ad stranden, og her mødes børnefamilier, mens de voksne nyder en kaffe fra den nærliggende café.

Inden for kort afstand finder man desuden Torup økolandsby med sit stemningsfulde marked, Hundested med kultur, kunsthåndværk og livlig havnestemning samt Lynæs, der er et paradis for surfere og kendt for sit unikke miljø med strandbar, fællesspisning og et væld af aktiviteter.

Naturen omkring Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage byder på både vandreruter og mountainbike-spor, og hele området emmer af oplevelser for alle aldre.

Topvej 11 er ikke blot et sommerhus – det er et livsstilsvalg. Et moderne fristed med enestående arkitektur og en beliggenhed, der hører til blandt Nordsjællands absolut bedste. Her kan man skabe minder, der varer livet igennem, og nyde alt det bedste, som Liseleje og omegn har at byde på – kun en times kørsel fra København.

BESTIL FREMVISNING

  • Thomas Benzon

  • Indehaver & Ejendomsmægler MDE
  • T: 4796 1100 For spørgsmål til ejendomme og fremvisninger brug dette nummer
  • M: 2890 2877

Bestil fremvisning