Akelejevænget 1
3390 Hundested

Drømmen ved Isefjord – Skøn familievilla i hjertet af Lynæs

Velkommen til Akelejevænget 1 – en helt særlig villa på en fredelig, lukket villavej i det eftertragtede Lynæs, hvor kystlivets ro møder et aktivt og charmerende lokalmiljø. Her får du ikke kun en bolig – du får et hjem med plads til både hverdagens liv og livsnydelsens små stunder.

Et hjem du glæder dig til at komme til
Denne smukke villa fra 2005, opført af Trelleborg i 1½ plan, byder på veludnyttede kvadratmeter og en skøn rumfordeling, der gør det nemt at finde plads til både familieliv og besøg af venner. Du træder ind i en elegant entré og fordelingsgang, hvorfra et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter og god opbevaring ligger i forlængelse. Samt et dejligt lyst værelse og badeværelse med både brus og badekar. Boligens hjerte er det lyse, åbne rum med køkken, spise- og opholdsstue i ét – et rum hvor lyset floder ind, og hvor udgangen til terrassen inviterer naturen helt ind i stuen. Det åbne køkken er indbydende med god plads til det store spisebord, så middage og samtaler kan nydes sammen omkring ét bord, mens den tilstødende stue giver rummet både hygge og fleksibilitet til hverdagens mange funktioner.
En smuk trætrappe fører dig til 1. sal, hvor du finder endnu en rummelig stue med indbygget skab – perfekt som familieopholdsstue, legeområde eller nemt at omdanne til et ekstra værelse, derudover er der også plads til kontorområde. Herudover rummer 1. sal et lyst soveværelse med walk-in closet og endnu et badeværelse med brus, så funktionaliteten er i top i begge plan.

Haven – nem at holde, rig på muligheder
Grunden omkring villaen er smukt anlagt med fliseområder og bede, som gør, at haven nærmest passer sig selv – men samtidig åbner et væld af muligheder for dig med grønne fingre. Drømmer du om grønt græs, blomsterbede, buske eller måske en køkkenhave, er der plads til det hele. Flere terrasser omkranser huset, så du kan nyde morgenkaffen i solen, grille med venner og familie eller blot lade aftenens lys falde over haven i ro og mag. Til ejendommen hører desuden en carport med tilhørende udhus – praktisk til opbevaring og cykler.

Lynæs – en livsstil ved vandet
Akelejevænget 1 ligger i et af Nordsjællands mest idylliske områder, kun et stenkast fra Isefjordens glitrende vand og de brede kyster, hvor wind- og kitesurfere ofte ses lege med vinden. Lynæs er et af Danmarks ældste fiskerlejer og byder på en helt unik stemning, hvor den maritime kultur møder aktivitetsglæde og hygge i smukke rammer. Lystbådehavnen summer af liv, og her finder du legeplads, oplevelsesbroer, grillområder og bålsteder – perfekte rammer for eftermiddage med familie og venner ved vandet.
I havnen ligger også surfcenteret, som tiltrækker både lokale og tilrejsende med sin café, events, vandsportsaktiviteter og fællesspisninger i sommersæsonen – et socialt og aktivt samlingspunkt midt i havnens naturlige puls. Lynæs strand er blandt de bedste i Nordsjælland til surfing, SUP og badning, men området byder også på stille gåture langs vandet, picnic langs kysten og de smukke solnedgange over fjorden.

Alt hvad familien har brug for – tæt på hjemmet
Familielivet bliver nemt her i Lynæs. Skolen ved Havet ligger kun ca. 600 meter fra boligen, hvilket gør skolevejen tryg og overskuelig for børnene. Derudover findes gode daginstitutioner, indkøbsmuligheder og dagligdagsservice tæt på – og i Hundested venter et autentisk havnemiljø med caféer, kunsthåndværk, gastronomiske oplevelser og kultur året rundt.

Et hjem – og et liv – du vil elske
Her på Akelejevænget 1 får du meget mere end m² – du får rammerne til et liv i balance mellem aktivitet og ro, mellem hygge og bevægelse, og med naturen og fjorden lige uden for døren. Det er et hjem, der indbyder til at skabe minder – både hverdagens små øjeblikke og weekender fyldt med oplevelser. Velkommen hjem til Lynæs.

BESTIL FREMVISNING

  • Thomas Benzon

  • Indehaver & Ejendomsmægler MDE
  • T: 4796 1100 For spørgsmål til ejendomme og fremvisninger brug dette nummer
  • M: 2890 2877

Bestil fremvisning